18 January 2009

Så er ærmegabet nået.

Ved 44 cm begyndte jeg på ærmegabet. Det passede helt perfekt med at jeg samtidig havde strikke alle fire etaper af mit mønster, d.v.s. en hel rapport i højden.
Sweateren skal jo ikke deles og der skal ikke strikkes frem og tilbage. Nej, strikningen fortsætter selvfølgelig rundt, og så laver jeg simpelthen nogle ekstra masker der hvor ærmet skal sidde. Disse opklipningsmasker er der 10 af, plus 2 kantmasker. Altså 12 nye masker i hvert ærmegab. Jeg strikker kantmaskerne i bundfarven, og klippemaskerne skiftevis med den mørke og lyse, i tern-mønster. På den måde bliver garnerne i opklipningsstykket tæt sammenvævede og man kan bare klippe op uden at sy først!Til ærmegabet har jeg flyttet omgangens begyndelse en halv rapport. Dette fordi jeg gerne ville have et ærme-indhak, og for at mønsteret skal passe pænt efter indtagningerne var dette nødvendigt. Som start på ærmegabet har jeg sat 1 maske i hvile på en sikkerhedsnål. Det er den midterste maske i motivet. Dernæst har jeg slået de nye klippemasker op og fortsat strikningen rundt. Gentaget det ved det andet ærme, naturligvis. På de følgende 6 omgange har jeg lavet en indtagning på hver side af ærmegabene, indtil det igen passede med en hel mønsterrapport i siden.
Og længere er jeg ikke nået på nuværende tidspunkt.. Der lægges 4 timer til. :-)

4 comments:

  1. WOW - siger jeg bare. Superflot er den, og lidt misundelig er jeg.

    ReplyDelete
  2. Kære Birthe - det er bare så smukt, det du laver, og når vi kommer til at kende tiden, kan det være at det ikke virker så uoverskueligt at strikke en fair-isle selv. En gang i en fjern fremtid ;-)
    KH Lone

    ReplyDelete
  3. Meget spændende og flot projekt du har gang i. Er imponerende.

    ReplyDelete
  4. Flot flot- er min eneste kommentar. Venter i spænding i føljetonen.

    ReplyDelete